Carl Frederik Aagaard blev født d. 31-1-1833 i Odense.

C. F. Aagaard døde d. 2-11-1895 i København.

Forældrene var Skomagermester Ole Aagaard og Ane Ursula Thrane.

C. F. Aagaard blev gift med Anne Emilie Pio d. 1-7-1858 i Kirke Saaby.

Efter skolen kom han i malerlære i Odense hos Malermester Prange. I Odense gik han også på tegneskole. I 1852 tog han til København, hvor han gik i lære hos sin broder, Johan Peter Aagaard, som xylograf og raderer (træsnitskærer) - samtidig gik han på Kunstakademiet. Han var meget betaget af den store landskabsmaler, P. C. Skovgaard, hvis national-romantiske naturopfattelse han også delte, hvilket går igen i hans landskabsmalerier. I sin ungdom lærte han også dekorations- og frescomaleri hos G. C. Hilker.

Han havde en forkærlighed for søer, skovpartier og klippeformationer fra Bornholm, ofte med en poetisk stemning og stor sans for lys og detalje. Hans værker er teknisk dygtige og ofte meget harmoniske i kompositionen.

På dekorationsområdet arbejdede han ofte sammen med andre kunstmalere, og han har bl.a. udført dekorationer på Landbohøjskolen og Københavns Universitet, Det kongelige Teater og Dagmar Teatret.

Han døde i 1895, hvilket gør, at det kun er kartonkort og ikke postkort, vi ser. Han var meget anerkendt i samtiden, hvilket gjorde, at flere kunstforlag var interesseret i at reproducere hans malerier til overrækningskort (kartonkort).