|
Christen Dalsgaard blev født d. 30-10-1824
på Krabbesholm ved Skive.
Christen Dalsgaard døde d. 11-2-1907 i
SORØ.
Forældrene var Proprietær Jens Dalsgaard og
Christiane Rasmussen.
Christen Dalsgaard blev gift med
Hansine Marie Hansen d. 21-8-1857 i Skive.
Efter at have levet sin barndom på
herregården Krabbesholm ved Skive, som hans far ejede, kom han i 1841 i
malerlære hos Malermester Harboe i København - samtidig fik han privat
undervisning hos Kunstmaler Martinus Rørbye - sidenhen kom han på Kunstakademiet
i København, hvor han blev færdiguddannet i 1848.
Han blev én af de 3 helt store
nationalromantiske malere, der skildrede almuemiljøet på smukkeste vis - med
deres genremalerier. De 3 var Frederik Vermehren, Julius Exner og Christen
Dalsgaard. Christen Dalsgaard var meget optaget af almuemiljøet i barndommens
land, idet han skildrede almuen i Salling.
Fra 1847 til sin død udstillede han på
Charlottenborg.
Fra 1862 til sin død boede han i Sorø,
hvor han var tegnelærer på Sorø Akademi fra 1862-1892.
På Postkort-området kendes disse fine
og sjældne kartonkort fra Sally Friedlænders Forlag og maleriserier fra Alex.
Vincents Kunstforlag og Stenders Forlag. |