Kai Victor Thorning-Madsen blev født d. 9-9-1902 på Frederiks-berg.

Kai Thorning-Madsen døde d. 18-2-1956 i København.

Forældrene var Afdelingsingeniør Rudolf Thorning Madsen og Catharine Emilie Thorning Madsen, født Lohse.

Kai Thorning-Madsen blev gift med Jelva Berg d. 6-1-1946 på Frederiksberg.

Efter folkeskolen begyndte han på Metropolitanskolen i København, hvor han blev student i 1921. Allerede på det tidspunkt lavede han nogle meget fine illustrationer, så han begyndte formentlig at tegne i en meget tidlig alder. Han var som tegner og illustrator, i de unge år, autodidakt, da det på det tidspunkt ikke har være muligt at finde noget om en uddannelse som kunstner. Til gengæld begyndte han at læse på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han blev færdig som Cand. Polyt i 1928.

Efter han var blevet færdig som bygningsingeniør, rejste han straks til London, hvor han nu ville uddanne sig til kunstner. Det foregik på Heatherley School of Fine Arts, hvor han gik i 2 år sammen med en anden dansk kunstnerkammerat, Helge Refn. Efter skolen blev han en periode i London, hvor han gik hos en meget anset, engelsk portrætmaler. Inden han tog hjem fra London, blev han optaget i den eksklusive Chelsea Arts Club.

Da han kom hjem fra London, brugte han resten af livet på både at arbejde som ingeniør og illustrator. I folketællingerne står han optegnet som Kunstner (tegner) og Cand. Polyt.

Under krigen var han modstandsmand. Han var medlem af bestyrelsen for Rederiet Anholt - som var et skalkeskjul for effektivt modstandsarbejde.

Efter krigen udnyttede han sin uddannelse som bygningsingeniør i Storkøbenhavns Civilforsvar, hvor han var leder af den tekniske afdeling. Hans evne til at organisere og omgås mennesker gjorde ham både respekteret og afholdt.

Kai Thorning-Madsen illustrerede en del bøger - mest kendt er illustrationerne til H. C. Andersens Eventyr og til Brødrene Grimms Eventyr, der vidner om en stor kærlighed til eventyrets verden.

På postkortområdet findes bl.a. de viste kort. Det ældste postkort er en spejderpige fra 1924 - Spejderbevægelsen stod hans hjerte nær, idet han selv havde været spejder i sine unge år. Som voksen var han en af Sct. Georgs Gildernes faste støtter, og i en periode var han med i den øverste ledelse.