Axel Herman
Andreasen.
Født 8-7-1878 i
København.
Død
7-7-1953 i
København.
Forældre:
Vognmandskusk Peter Andreasen og Maren Jensen.
Axel Andreasen
blev gift
med Rosalie Konstantia Egenia Paulsen d. 14-11-1902.
Var tegner og
revyforfatter.
Kom i lære i 1893, som litografisk tegner, hos sin broder, Carl Andreasen, der
var driftsleder ved firmaet Sophus Kruckow. Samtidig fik han tegneundervisning
på Teknisk Skole hos Rondahl. Uddannet som litograf 1898.
Axel Andreasen
virkede i en årrække (1898-1904) som skuespiller og tegnede desuden reklamer til
aviser og til ugeblade. I perioden 1906-22 var han tegner ved Politiken.
Samtidig skrev han viser og debuterede som revyforfatter i 1910. Efter 1922 har
han hovedsagelig koncentreret sig om visedigtningen og kun lejlighedsvis tegnet.
Det er nok de
færreste bekendt, at han har tegnet en forholdsvis stor del postkort. Både
humorkort, julekort og nytårskort har han fremstillet. Jeg synes, det er nogle
fantastiske kort, han har tegnet. Inspirationen til at tegne har han sikkert
haft fra sin storebror, Carl Andreasen, som også var litograf og tegner.
Storebroderen Carl
Andreasen var også postkorttegner og er på disse sider blevet
præsenteret for nogle uger siden.
De fleste
postkort, jeg kender til, er fra perioden 1910-1920.