|
Les Lanciers har sin oprindelse i
Storbritannien, hvor John Duval i 1817 komponerede et sæt kvadriller til en fin
fest. Han kaldte dansesuiten for "The Lancers Quadrilles " – Lansenérernes
Kvadriller. Dansen var helt sikkert et stort udstyrsstykke med hjelme, faner og
ikke mindst lanser og blev danset ved en hoffest i Dublin i Irland. I London
udkom der flere udgaver af "Lancer-kvadriller"
i 1820-21, blandt andet én af Joseph Hart.
Harts dansefigurer skilte sig ud fra Duvals, og The Lancers blev meget populær i
de finere, engelske kredse, men gik, som så mange andre modedanse, efter nogle
få år i glemmebogen.
Omkring 1850 blev Harts "The Lancers" genopdaget i London og blev igen vældig
populær. Den blev så populær, at den omkring 1856 blev annekteret ved det
franske hof, hvor der fandtes en komponist ved navn Joseph Meykiechel. Meykiechel
skrev nye melodier til The Lancers/Les Lanciers, og dansemesteren, Laborde,
koreograferede nye varianter af dansen. Musik og dans spredte sig ud over
Europa, og Meykiechels tredie sæt/variation af melodien kom til Danmark i 1860
og blev den mest populære her. Det er den variant, vi i dag kender som "Les
Lanciers af Mikel". Les Lanciers blev så populær, at den dansedes over hele
landet og i alle miljøer, både af borgerskabet og af almuen. Selv i dag er
dansen umådelig populær, som ikke mindst skyldes, at den danses ved Hoffet.
Hendes Majestæt, Dronning Margrethe, danser ofte Les Lanciers ved disse
hoffester. Mange gymnasier har en Lanciers-tradition, hvor der, som det første,
danses les Lanciers ved forårsballerne. Folkedansere er også flittige brugere af
Les Lanciers. Der findes i dag et utal af varianter af den gamle dans. Ja! Man
kan næsten sige, at hvert eneste gymnasium har sin egen variant. Denne her viste
variant er formentlig meget lig med den Les Lanciers, der kom til Danmark i
1859/60 – undtagen 5. tur, der i Danmark har gennemgået en del forandringer.
Historik v. Ole
Skov & Per Sørensen |
|
