Axel Ingvar Johansen blev
født d. 3-3-1908 i København.
Axel Ingvar døde d. 30-4 1950 på
Frederiksberg.
Forældrene var J. M. Johansen og Hansine Johansen.
Axel Ingvar
var gift med Oda Ingvar.
Axel Ingvar havde sin opvækst på Fyn, og han fortalte i et interview, at han
altid havde tegnet. Han blev dog uddannet bankmand, og i professionen som tegner
var han selvlært. Han begyndte at levere tegninger til aviser i Odense, mens han
stadig var bankansat. Det
var dog først, da Valdemar Koppel fra Politiken "opdagede" Ingvar i foråret 1928, at
han slog sit navn fast som tegner, og d. 1-2-1929 blev han fastansat på
Politiken.
Det
var som tegneserietegner han blev meget kendt. Hvem kender ikke hans elskelige
figurer i "Magasin Madsen" med det kvikke bud, Søren. Eller "Prins Pilfinger" i
det lille kongerige for ikke at tale om den lille terrier, Tjavs, der forelskede
sig i en pekingeser. Disse striber blev også udgivet i bogform som årshæfter.
Tegneserier udkom i alle de nordiske lande - men særligt i Sverige var man
begejstret for figurerne.
I
et interview fortalte Ingvar, at figurerne var lavet både som legetøj,
sprællemænd, dukker, spande og juletræspynt, foruden påskeæg lakrids og
chokoladefigurer. Ligeledes tegnede han en mængde post-, jule- og nytårskort.
Netop hans postkort skal vi her se et lille uddrag af - hvor vi genfinder alle
hans elskelige figurer. I efteråret 1945 kom postkortserien om befrielsen -
disse kort har været trykt i meget store oplag, således, at det stadig, blandt
samlere, er muligt at finde ubrugte postkort.
Ingvar var meget flittig, og han tegnede mange tusinde tegninger -
Desværre døde han, kun 42 år gammel, i 1950. |